13. juni 2019. Skrevet af Katrine Enø.

Borgmesteren Marie Stærke til åben byggeplads på Strandterrasserne

Torsdag d. 23. maj blev der afholdt åben byggeplads for publikum til stor begejstring. Inden talerne skulle gå i gang, blev der åbnet op for pølsevognen og livemusik.

 

Vi havde vejret med os, som bød på blå himmel og sol, da Køges Borgmester Marie Stærke holdt tale om Køge Havn og dets udvikling.

 

Efterfølgende fortalte Fundmanager og Projektchef Michael Schumann fra Aberdeen Standard Investments om projekteringen af Strandterrasserne og arkitektens visioner om at skabe en klit-agtig bygning, som rejser sig i strandlandskabet – En vision, der nu er blevet til virkelighed.

 

Da talerne var færdige kunne publikum få lov til at opleve lejlighederne i Strandterrasserne, da der blev åbnet op for én af lejlighederne øverst oppe i byggeriet.