DANMARKS HYGGELIGSTE HANDELSBY
Under sloganet: ”Hvorfor gå rundt og søge, når du kan få det hele i Køge”, præsenterer Køge Handel sit store udvalg af butikker. Og måske er der noget om snakken. Med sine vældigt populære torvedage og sin kåring som Danmarks hyggeligste handelsby tilbyder Køge en komplet shoppedag for Strandterrassernes kommende beboere.
Fra en lejlighed i Strandterrasserne, ved Køges brede sandstrand, får du kun en kort gåtur på 10-12 minutter ind til handelslivets bankende hjerte; Torvet, men du kan også springe på cyklen og klare samme distance på bare 5 minutter. Det må siges at være ret unikt at bo så naturskønt, direkte ud til et stort, fredet strandområde, og alligevel have byens levende caféliv og tøjbutikker i baghaven.
Der er absolut gang i forretningslivet i Køge, og nu har de charmerende, gamle shoppestrøg vundet prisen for at være de hyggeligste i Danmark. Man skal da heller ikke trippe længe hen over de brostensbelagte gader, forbi de skæve bindingsværkhuse, før man rammes af Køges 700 år gamle handelsånd, og får lyst til alt fra bundne blomster, til gode oste eller friske fisk fra Fiskemandens vogn.
STRÆDET – DEN MODERNE DEL AF KØGE
Når du går fra Strandterrasserne på havnen ind mod bymidtens butiksliv, er det første du møder, Køges nyere butiksgade; Strædet. Det er i Strædet, at de store, kendte tøjkæder som f.eks. H&M, Vila, Name it, Jack & Jones m.fl. ligger. Strædet starter ved Lagkagehuset, hvorfra du hurtigt kan hente morgenbrød og lækkerier i weekenden, og slutter ved Køges nye kulturtorv med restauranter og en stor biograf.
FAKTA OM STRANDTERRASSERNE
- 900 meter fra byliv
- Store altaner eller terrasser
- Udsigt til fredet naturområde og strand
- Priser fra 3.295.000
VI MØDES PÅ TORVET
Går du gennem Køges myldrende butiksgader en lørdag formiddag, bliver det hurtigt tydeligt, at Køge tiltrækker masser af shoppeglade mennesker fra en stor radius rundt om byen. Fra de mange små sidegader strømmer folk mod byens centrale midte, hvor de gode tilbud venter. Alle onsdage og lørdage fra kl. 8-15 er der torvedage på Køge Torv. Her bugner de mange markedsboder med friske råvarer fra lokalområdet, og du kan købe kød, fisk og grøntsager med hjem til en god weekendmenu i Strandterrasserne. Torvets mange planteboder sælger også friske blomster og krydderurter, som du kan pynte op med på altanen.
KOM TIL AFTENSHOPPING I KØGE
Både Strædet og resten af Køges handelsliv tilbyder løbende masser af aktiviteter for børn og voksne. Foruden den gennemførte gadepyntning ved årets forskellige højtider, kan du komme på aftenshopping til kl. 21, når butikkerne holder Open By Night. Det næste aftenarrangement er d. 28. maj, hvor byen under temaet ”rockabilly” bliver fyldt med veteranbiler, pin-up piger og hyggelig livemusik.
Kom og oplev Køges populære butiksgader, bliv fristet af nyt tøj, blomsterbuketter eller god kaffe og mærk byens helt særlige stemning.
Du kan også kombinere en shoppedag i Køge med en tur på en af byens mange legepladser. Til dig der har børn, har vi samlet listen over Køges bedste legepladser her.