Ejendommen

ARKITEKTUREN PÅ STRANDENGEN

STRANDTERRASSERNE fremstår som en slags moderne og eksklusiv fortolkning af de gamle badehoteller langs de danske kystlinjer. Townhouses, lejligheder og penthouseboliger fordeler sig elegant i bebyggelsens trappelignende struktur i et på én gang råt og delikat udtryk, med den omkringliggende naturs farver og former som central medspiller – med direkte udsigt til Øresund.

Danske COBE Architects har tegnet Køge Søndre Havns nye vartegn. For det prisvindende arkitektfirma handler arkitektur ikke blot om bestemte former og stilarter, men mere om at tilpasse arkitekturen til omgivelserne, til det lokale miljø, og til brugerne:

Dan Stubbergaard

Dan Stubbergaard

Arkitekt MAA, indehaver og kreativ direktør i COBE Architects

“Vi har ønsket at skabe nogle boliger i Køges Søndre Havn, der tilpasser sig omgivelserne og er attraktive at bo i. Det har vi gjort ved at åbne byggeriet op ud mod Køge Bugt, og ved at trække strandengens farver og beplantning helt op på bygningen”

Uderum

Bebyggelsen opføres i materialer og farver inspireret af strandens grålige og sandfarvede toner. Smukke, lyse nuancer med udvendige kakler, som giver huset et helt unikt, naturligt look og dermed får STRANDTERRASSERNE til næsten af smelte sammen med klitlandskabet og strandengen.

Etagehøjden varierer trinvis fra stuen til 6. etage med tagterrasser og/eller altaner til størstedelen af boligerne, og med terrasser på terræn til boligerne i stueplan.

Se ledige boliger

Hyggeligt gårdrum

Det U-formede hus åbner sig mod kysten og danner et attraktivt mødested i midten – et gårdrum med siddeplinte og strandbeplantning, og plads til fællesskab og fordybelse.

STRANDTERRASSERNES arkitektoniske udtryk yder således et stærkt og levende bidrag til området – med forskelligartede boliger, hvor stranden bor og vokser på alle etager og fremspring, og hvor de horisontale linjer får smukt modspil af lejlighedernes mange vertikale dør- og glaspartier, der fra gulv til loft lader LYSET inden for.

Se ledige boliger

Husets fundament

Parkerings- og cykelkælderen

Der er tale om overtruffen bekvemmelighed, når man kører ned ad rampen til kælderen under Strandterrasserne og parkerer bilen på den samme, ledige plads i parkeringskælderen. Står ud, låser bilen – og tager elevatoren direkte fra p-kælderen op til sin bolig.
Der er også plads til cyklen i kælderen, som er adgangskontrolleret – så man skal ikke bekymre sig om uventede gæster. Så uanset om man kører sportsvogn, SUV, racercykel eller elbil er de fleste behov individuelt tilpasset i parkeringskælderen.

Pulterrum og opmagasinering

Uanset om man er til kajak, golf, cykling eller anden udendørssport, er der indrettet særskilte områder i kælderen, hvor fællesskabet til sporten kan dyrkes og opbevares under trygge forhold. Du behøver derfor hverken slæbe den tunge golfbag eller den dyre landevejscykel med op i lejligheden – i Strandterrasserne er der indrettet rum til alle boliger, til opmagasinering af sæsonens udstyr.