JULESHOPPING I KØGE
Julen er i den grad kommet til Køge! Alle de små, hyggelige butiksgader er oplyst med gran og lys allevegne, og midt på Torvet står det store juletræ og lyser op i vintermørket. I starten af den charmerende brostensbelagte Brogade finder man den eksklusive secondhand butik: Rue Du Pont. Her kan man være heldig at gøre et scoop inden for Chanel, Mulberry, YSL, Louis Vuitton eller andre luksusmærker. Rue Du Pont, som faktisk betyder Brogade på fransk, videresælger luksuriøse tasker, sko og tøj. Hvem ville ikke elske en pakke med Chanel under træet?
Til den kræsne mand er det oplagt at gå ned ad dejlige Nørregade med de gamle historiske huse, og finde gaven i butikken Cosmo. I Cosmo er hylder og bøjler fyldt med kvalitetsmærker som Tiger of Sweden, Mads Nørgaard, Wood Wood, Paul Smith og mange flere, og butikkens søde personale står klar til at rådgive om alt fra boxershorts til pullovers.
I Nørregade finder man også den kendte tøjbutik Nystrup og Øskov der vrimler med designerbrands til kvinder. Her kan man let finde gaver til alle kvinderne i familien og få dem pakket fint ind. Som noget nyt har Nystrup og Øskov udvidet deres populære tøjkoncept med en bolig- og interiørafdeling i kælderen. De er lynhurtige til at opsnappe tidens nyeste boligtrends som bl.a. snoede, farvede stearinlys og tørrede blomster, men man kan også finde moderne møbler til stuen til ens kommende hjem i Strandterrasserne. Måske skal der en julegave til dig selv med hjem under træet?
Efter en succesfuld shoppetur kunne man forestille sig at turen går hjem til julehygge i Strandterrasserne. Smid indkøbsposerne og nyd et glas gløgg, et par æbleskiver og ikke mindst den fantastiske havudsigt fra lejligheden. Den store, rummelige stue er perfekt at samle hele familien til julehygge i.
Er du også blevet ramt af Køges gode julestemning, og vil du læse mere om hvilke lejligheder der er tilbage i Strandterrasserne, kan du finde din egen drømmebolig her.