UDFLUGT TIL VALLØ SLOT

I Strandterrasserne bor du kun 10 minutter i bil fra Køges populære udflugtssted: Vallø Slot. Pak bilen med kæresten eller familien og varm kakao, og kør mod den smukke slotspark.

Corona-situationen har bestemt ikke lagt en dæmper på oplevelserne for beboerne i Strandterrasserne. Her fra lejlighederne ved Køge Strand har man stadig direkte og gratis adgang til et væld af skønne naturoplevelser for store og små. Det kan godt være at det populære butiksstrøg i Strædet er midlertidigt lukket, men naturen holder altid åbent og venter på jer. Kører du bilen ud fra Strandterrasserne og ned ad Strandvejen i Køge, kommer du hurtigt til Valløs lange, gamle allé, der ender ved det smukke slot. På en varm sommerdag kan du også prøve at cykle den idylliske rute langs med vandet. Det tager kun omkring 20 minutter at cykle til Vallø Slot, så det er bestemt en cykeltur som både voksne og børn kan klare. På hjemvejen kan du lokke med en stor is i Strandskovens ishus som ligger ved stranden på vejen mod Strandterrasserne.

Køges favoritpark

Vallø slot er et skønt udflugtsmål hele året rundt. Hundeluftere og familier i hele Køge og omegn, nyder godt af den store slotspark som omgiver det historiske slot. Slotsparken er måske Køges bedste sted at opleve årstidernes skiften. Fra foråret hvor alting blomstrer og står lysegrønt, til en sommerdag med picnic på et tæppe, eller en solrig efterårsdag hvor børnene kan gå på kastanjejagt og samle flotte blade. Men selv på en klar, kold vinterdag er parken et besøg værd. Her kan I pakke en lille kurv med varm kakao og tage ophold på en af parkens mange bænke.

For haveentusiaster og klatreaber

Vallø slotspark er gratis at besøge og er åben for alle hver dag fra kl. 8 til solnedgang. Selve slottet er privat ejendom og du kan derfor ikke komme helt indenfor, men du er mere end velkommen til at tage broen over de gamle voldgrave og se dig omkring på den gamle slotsplads mellem kl. 10 og 18. Parken er både skøn for nysgerrige børn, der kan gå på opdagelse i de mange forskelligartede parkområder, og de haveinteresserede vil med garanti finde det spændende at opleve den gamle, engelske landskabshave med sjældne træer som hjertetræ, tempeltræ og ægte tulipantræ. I den mere vilde del af parken, kan børn og børnebørn klatre på de flere hundrede år gamle træstammer. Når de vælter i vinterstormene, bliver de til de mest fantastiske legepladser.

Når benene bliver trætte og du har fået nok frisk luft, er det hurtigt at køre hjem og få varmen i Strandterrasserne igen. Det er dejligt komfortabelt at have sådan en skøn park så tæt på sin bolig. Vil du opleve mere af Køges fantastiske natur, kan du læse mere om det naturskønne område omkring Strandterrasserne her. Du kan også gå en tur på havnen og Søndre Strand inden du lægger vejen forbi til Åbent Hus på søndag kl. 12-13. Tilmeld dig inden fremmøde her.

Nyd familielivet i et Townhouse

Strandterrassernes unikke Townhouses i 2-plan har god plads til børn og voksne. Udover Køges mange legepladser, bor man lige ud til den sjoveste af dem alle: Stranden. Her får I det perfekte alternativ til en villa, og slipper for kedeligt havearbejde. Tag i stedet håndklæderne under armen, og gå de 250 meter ned til stranden.
barnevogn
lejlighed med lille trappe

KOM TIL ÅBENT HUS

PÅ SØNDAG KL 12:00 - 13:00

STAD Projekt
Østerfælled Torv 10, 1. sal
2100 København Ø
Tlf.: 32 83 06 20
www.stadprojekt.dk

stad projekt logo